Mød os til Jelling Musikfestival

Kom og mød os på Jelling Musikfestival - SSP står på markedspladsen ved indgangen til festivalpladsen

SSP-teamet i Vejle fortsætter det gode samarbejde på tværs af kommunegrænser, og samarbejder med og Billund Kommune og Natteravne.

Festivalen i Jelling afholdes den sidste weekend i maj, og i den sammenhæng vil SSP-folk fra de tre kommuner være synlige på og i forbindelse med hele festivalen. Erfaringer fra tidligere år viser, at flere unge  ankommer til festivalen onsdag, og derfor vil SSPs telt være bemandet fra onsdag aften kl. 19, så unge og forældre kan komme i kontakt med SSP.

SSP står ved indgangen til Markedspladsen, hvor der i tidsrummet kl. 12-03 vil være SSP-personale til stede, mens der i tidsrummet kl. 20-04 også vil være Natteravne til stede.

- Formålet med SSP´s tilstedeværelse er at skabe synlighed, hvor de unge møder tydelige og klare voksne, som møder de unge i øjenhøjde. Dialogen i samarbejdet og mødet med de unge er afgørende og omdrejningspunktet i forhold til SSP´s forbyggende indsats på festivalen.

- SSP´s tilstedeværelse er en medvirkende faktor til at skabe ro og tryghed for de unge.

- SSP samarbejder med Politiet bl.a. vedr. udskænkning til unge og er meget opmærksomme på, at der ikke sælges alkohol til unge under 16 år.

Udover at være på festivalpladsen, bevæger SSP sig også rundt i Jelling by og ved campingpladsen.

 Se mere på Jelling Musikfestivals hjemmeside