Til unge
Som ung skal du vide, at SSP er til for dig, og at vi står til rådighed, hvis du har spørgsmål omkring kriminalitet, misbrug eller andet. SSP-teamet er et forebyggende og opsøgende beredskab for unge og kan fx...
lytte til dig og tale med dig om problemer i skolen, med dine venner, derhjemme, alkohol, hash, kriminalitet; konflikter med andre unge, mistrivsel osv. Vi har altid tid til en snak ud fra dine ønsker og hører gerne til forslag fra dig og dine kammerater om f.eks. ønsker til lokalområdet.
Så ring, eller kom forbi, hvis du:
- mangler hjælp eller rådgivning
- er bekymret for en ven eller et familie medlem
- har problemer
- har andre spørgsmål.
Vi vil også altid gerne:
- Snakke med dig og dine forældre, skolen eller andre, hvis du synes, at det er svært at få dem til at forstå dig eller at få sagt det, som du egentlig ønsker at sige.
- Snakke med dig om dine venner eller familie, hvis du er bekymret for dem pga. misbrug, hærværk, tyveri eller lignende.
- Hjælpe dig, eller sætte dig i kontakt med andre, som kan hjælpe, hvis du eller en af dine kammerater har et misbrug af alkohol, hash eller lignende.
- Komme på besøg i din klasse, lave elevoplæg og deltage i klassediskussioner om alle mulige emner.