Strategi for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering - Vejle Infohus

Hvad er ekstremisme?

„Ekstremisme“ defineres i den nationale handlingsplan fra 2016 på denne måde :
„Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med“.

Ekstremistiske miljøer og ideer er endvidere ofte karakteriseret ved :

• Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder.
• Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati.
• Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende.
• Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem „os“ og „dem“.

Ekstremisme er et fænomen under løbende forandring og kommer til udtryk på mange forskellige måder. For eksempel ved at emner som migration, globalisering, væbnede konflikter, klima, biodiversitet, dyrevelfærd, kønsidentiteter m.v. behandles på nye måder eller tages op i nye sammenhænge, hvor man – implicit eller eksplicit – søger at legitimere vold og andre kriminelle handlinger.
De væsentligste former for ekstremisme i Danmark er ekstrem islamisme, højreekstremisme og venstreekstremisme. 

Hvad er radikalisering?

„Radikalisering“ defineres i den nationale handlingsplan fra 2016 på denne måde:

„Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi“.

Termen „radikalisering“ er omdiskuteret. I forskningen går man i stigende grad bort fra at benytte termen, men taler for eksempel om „pathways“ eller „veje ind og ud af ekstremisme“.

Både erfaring og forskning viser, at alle individers og gruppers veje til ekstremisme er forskellige og typisk foregår i et komplekst samspil mellem faktorer på samfunds-, gruppe- og individniveau.

Bekymrende tegn du kan være opmærksom på

Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret. Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, at en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det.

Når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere på det, så bekymringen kan blive undersøgt nærmere. Opmærksomhedspunkterne er derfor ikke en tjekliste, men alene et hjælperedskab.

Individuelle opmærksomhedspunkter :

• Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
• Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
• Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
• Truer, chikanerer eller udøver socialt pres overfor andre.
• Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
• Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier.
• Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person.
• Udtrykker foragt for og intolerance overfor andres holdninger.
• Har en prædikende og moraliserende adfærd.
• Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.

Opmærksomhedspunkter om sociale forhold og personens netværk :

• Færdes i miljøer med let adgang til våben.
• Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger.
• Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber.
• Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund.
• Familien er dysfunktionel.

Hvor Kan du få råd og Vejledning

Infohus Vejle
Infohuset vurderer bekymringen og udarbejder anbefalinger til eventuel videre handling.

Infohus tovholder
SSP-leder Helle Midskov Brynaa, tlf. 29 60 90 02, mail: hembr@vejle.dk
eller Politi Sikker radikaliseringspostkasse: SOJYL-radikaliseringspostkasse@politi.dk

Tværgående samarbejde
I Vejle kommune har vi desuden etableret et tværgående samarbejde for at understøtte medarbejderne i Vejle Kommune, i at være opmærksomme på forebyggelse af radikalisering.
I det tværgående samarbejde sidder repræsentanter fra SSP, Familie og Forebyggelse, Jobcenter Vejle, Velfærdsforvaltningen og politiet.
Det tværgående samarbejde er et supplement til infohuset.

Links
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, som koordinerer den overordnede indsats i Danmark samt udvikler materialer og værktøjer: https://stopekstremisme.dk/

Hvad ser du?

Individelle opmærksomhedspunkter :

1. Udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød.
2. Viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret.
3. Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber.
4. Truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre.
5. Er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber.
6. Udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier. Viser stor optagethed af en bestemt sag eller person.
7. Udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger.
8. Har en prædikende og moraliserende adfærd.
9. Udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler.

Opmærksomhedspunkter om sociale forhold og personens netværk :

• Færdes i miljøer med let adgang til våben.
• Har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger.
• Isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber.
• Afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund.
• Familien er dysfunktionel.

Hvad gør du?

1. Søger rådgivning og sparring ved Infohus Vejle.
2. Hvis det vurderes gavnligt, en dialog med den person, bekymringen vedrører.
   Evt. dialog med forældrene også.
3. Videregiver din bekymring til Infohus Vejle.
   Evt. underretning ved under 18 år.

Hvad sker der?

1. Infohus vejle håndterer bekymringen og foretager en analyse af risiko og modstandskraft af den person, bekymringen vedrører.
2. Infohus vejle videregiver anbefalinger til, hvad der bør fokuseres på og arbejdes videre med, til relevant(e) myndighed(er).
3. Der tages en samtale med den person, bekymringen vedrører.
   Infohuset anbefaler, hvem der bør afholde samtalen.

Ved akut bekymring ringes altid 112.

Efterfølgende kontaktes Infohus Vejle.